Monica

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har tidligere arbejdet både i hjemmeplejen og i psykiatrien. Jeg har været ansat i Toldhuset siden 2016 og er en del af bostedsteamet, hvor jeg primært varetager ADL-opgaver og støtter de unge i at skabe en struktureret og tryg hverdag.

Jeg trives bedst med en fast struktur og klare opgaver, og det gør mig til en effektiv og pålidelig støtte for både de unge og teamet. Min måde at arbejde på bidrager til, at hverdagen bliver overskuelig og stabil, og at opgaverne bliver løst grundigt og korrekt.

Ved behov varetager jeg også §85-opgaver og kører ud til de unge i deres eget hjem. Her sørger jeg for, at de får den støtte, de har brug for, på en respektfuld og professionel måde, altid med fokus på trivsel og tryghed.