STU er en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse som henvender sig til unge, der ikke kan gennemføre ordinære ungdomsuddannelser.
Toldhuset tilbyder både STU for egne beboere og til elever ude fra.
Hos os vægtes balancen mellem fællesskabet og individuel tilpasning.
Glæde, udvikling og fællesskab
Toldhusets STU-tilbud tager altid udgangspunkt i den enkeltes resurser og ønsker. Vi anvender KRAP i vores tilgang og kommunikation som netop fokuserer på den enkeltes styrker og muligheder for udvikling og tilegnelse af nye kompetencer.
Med udgangspunkt i caféen, værkstederne og sæsonen, sammensættes en spændende STU-dag ud fra elevens ønsker og resurser. Her vægtes udvikling og individuel succes gennem forløbet.
Eleven deltager i fælles ungemøde hver uge og arbejder med selvudvikling. Alle STU-dage holder vi afslutnings opsamling inden eleverne har fri. Frokost afholdes i fællesskab i Toldcaféen. Hver anden onsdag aften er eleven velkommen i onsdagsklub sammen med andre beboere og elever i Toldhuset hvor der er tilbud om fx pool, Nintendo/Xbox fx Mario-kart og Fifa turnering, esport og ungeliv med høj musik og udfordringer.