Jeg er uddannet pædagog og har været ansat i Toldhuset siden opstarten i 2010. Gennem mange år har jeg været kontaktperson for flere af de unge i huset, og i dag arbejder jeg som STU-underviser.
I mit arbejde møder jeg de unge med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang inspireret af KRAP. Jeg tager afsæt i det, den enkelte er god til, og støtter udviklingen i et tempo, der giver mening og skaber tryghed.
Jeg inddrager gerne kreative fag og musik i undervisningen, da det kan skabe glæde, motivation og nye måder at udtrykke sig på. Naturen omkring os spiller også en vigtig rolle – her er der plads til ro, bevægelse og gode fælles oplevelser, som styrker både trivsel og fællesskab.
