Køkken & Service

Køkken & Service er for dig, der gerne vil arbejde med madlavning og kundebetjening. I vores hyggelige cafe “Toldcaféen” får du mulighed for, at blive verdens bedste køkkenmedhjælp, og lære at yde god service til cafegæster. Du lærer at bruge en opskrift, får kendskab til madvarer og forskellige retter, får hygiejnebevis, som du kan bruge andre steder, og får en viden om god køkkenhygiejne.

Du kan også blive en mini-barista og i sommerperioden har vi en del turister, så du får mulighed for at øge dine kompetencer i sprog og god kundeservice.

Du får beviser på det du har lært, fx hygiejnebevis, rengøringsbevis, bevis på madlavningskompetencer, bevis for kundebetjening.

Køkken & Service-linjen kan indeholde følgende:

  • Fremstilling af varme og kolde retter til Toldhusets kantine og gæster.
  • Betjening & Service.
  • Egenkontrol, Hygiejne, arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger.
  • Kendskab til råvare fra jord til bord.
  • Deltagelse i Sport og Fitness, valgte Skills, temauger/temadage, praktikker, udflugter og ferier i skoletiden.