I Toldhuset indgår beboeren i et fællesskab med de andre beboere. Her mødes de til hverdagens måltider og gøremål.
Vi tror på fællesskabets forstyrrelser, som afsæt for udvikling. “Toldhuset er for alle” Det forventes at alle udviser tolerance overfor hinandens forskelligheder og at man bidrager til fællesskabet.
Toldhuset støtter op omkring det lokale foreningsliv og køber medlemskaber i den lokale idrætsforening og golfklub. Toldhuset opfordrer den enkelte til at melde sig ind i foreningslivet og tilbyder støtte og ledsagelse til deltagelse i dette, så de unge kan blive en del af lokalsamfundet. Toldhuset er således brobygger til det omgivende samfund, hvor der etableres netværk på tværs af kulturer, alder, ressourcer og interesser.
Tilbuddet rummer en udpræget ungekultur, der bl.a. betyder, at de unge benytter bylivet, hvor de møder andre unge. Toldhuset tilbyder gratis kørsel til Nykøbing F. 1 gang om ugen, til forskellige kulturelle steder: bibliotek, kulturfabrik, bio, væresteder etc.
Toldhuset arrangerer 2 årlige ferieture for beboere og elever i Toldhuset.