Toldhuset tilbyder beskyttet beskæftigelse i samarbejde med jobcenter og
kommune (servicelovens §103).
Vi kan enten tilbyde §103 beskæftigelse hos i Toldhuset, eller vi kan
støtte dig i, at finde beskæftigelse i andre virksomheder.
Hvis du er interesseret i en beskyttet beskæftigelse hos os skal du
aftale dette med din sagsbehandler, som så kan visitere dig til et job
hos os.
“Serviceloven § 103: ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet
beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1a i Lov om
social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår”
Hos os får du en introduktionsperiode på 4 uger, hvor du kan afprøve
dine interesser og evner. Herefter vælger du et område, hvor du får
beskæftigelse i det antal timer du kan arbejde.
Du bliver tilknyttet en mentor i Toldhuset, som er ansvarlig for dit
arbejdsforløb hos os, og som du kan henvende dig til, hvis du har behov
for det.
Formål
At skabe mulighed for at unge med et større støttebehov kan finde en
plads på arbejdsmarkedet
At få mulighed for meningsfuld beskæftigelse eller meningsfulde
aktiviteter i dagligdagen
Den beskyttede beskæftigelse indeholder en arbejds- eller
aktivitetsmæssig del og en social del.
Der er en instruktør/mentor til rådighed igennem hele dagen, som yder
støtte til:
at kunne fungere på det sociale og arbejdsmæssige plan
at udarbejde vejledninger
at strukturere og tilrettelægge den enkeltes arbejde/aktiviteter
at strukturere og tilrettelægge den enkeltes dag
at yde støtte og vejledning, hvis den enkelte har behov for det
at have kontakt til netværk
Lovgrundlaget:
§ 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til
personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan
benytte tilbud efter anden lovgivning.